Referat at match mod SK 1968

Fra Lars Svith har vi modtaget::

Med kampen mod SK1968 har vi mødt det suveræn stærkeste hold i vores række. Vi vandt selvfølgelig ikke kampen, men med et nederlag på 1½-6½ holder vi os indenfor det forventede. Dette er en halv sejr. Samtidig medfører resultatet, at vi atter er på 5. pladsen med 1½ point til Hinnerup på 4. pladsen. Hinnerup skal vi i øvrigt møde tirsdag den 28. februar, så det bliver en meget afgørende kamp.

Torsdagens kamp mod SK1968 blev en blandet fornøjelse. I nogle af kampene trådte styrkeforskellen tydeligt frem, mens der var andre, hvor resultatet ligeså godt kunne have faldet ud til vores side.

På første brættet spillede Torben en flot kamp mod Eriks bror. Han kom en officer bagud, men med solidt spil blev det forvandlet til kun en bonde i underskud. I slutspillet havde modstanderen en fribonde kun 2 felter fra baglinjen, men da Torben havde placeret sin konger, løber og 3 bønder godt, var det meget svært at få et andet resultat end remis.

På det næste bræt kæmpede Bjarke hårdt, men styrkeforskellen var alt for stor.

Erik var dagens helt med den eneste sejr. I en solidt spillet kamp kom han tidligt en bonde foran, og ved et stærkt vedvarende pres på modstanderens stilling var der ingen tegn på, at resultatet kunne blive andet end en flot sejr til Erik. Hvor hårdt presset modstanderen havde været undervejs kunne også aflæses af uret, hvor han var i svær tidsnød.

På fjerde brættet var Freja tæt på at få point. I et spændende parti, hvor Freja havde givet en officer til gengæld for 3 bønder, var der ikke et roligt øjeblik. Modstanderen havde et godt løberpar, mens Freja havde en solid bondekæde. Modstanderen vandt desværre, men efterfølgende viste analysen, at Freja havde overset et gevinsttræk.

Det næste bræt var nok det mest lige parti, men i overgangen til slutspillet stillede Lars sin løber, så det var let for modstanderen at fange den. Og så var det spil slut.

Kjeld mistede tidligt en officer, og selvom han prøvede med forskellige spændende kombinationer, blev det aldrig rigtig farligt.

På syvende brættet blev Jørgen udsat for et meget fremadrettet bondefremstød på kongefløjen. Det var dog ikke afgørende for partiet. Det var derimod, da modstanderen franarrede Jørgen dronningen. Så var det blot et spørgsmål om tid.

Det mest omskiftelige parti blev spillet af Michael. Først fik han fanget sin springer, men senere kom han tilbage, da modstanderen overså, at hans dronning kunne slås af Michaels tårn. Så nu var stillingen dronning mod tårn og springer. Desværre var modstanderens angreb for stærkt, så det blev ikke til point.

Alt i alt en ok kamp mod en stærk modstander.

Med venlig hilsen
Lars Svith